Kasper er tiltrådt som partner i Optimum IT pr. 1. oktober, og har mere end 20 års erfaring fra it-branchen og i særdeleshed med digitalisering i den offentlige sektor. Han kommer fra en stilling som markedschef i Charlie Tango A/S, hvor han havde fokus på salg og løsninger til den offentlige sektor.
Kasper har erfaring fra både it-leverandørsiden og kundesiden i den offentlige sektor, bl.a. som digitaliserings- og It-chef (CIO) i Gentofte Kommune. Han har derudover bred ekspertise indenfor offentlige digitalisering og udbud.
I Optimum IT vil Kasper, nu som partner, hjælpe både offentlige og private virksomheder med strategiske digitaliseringsopgaver, udbud mv., og samtidig bidrage til Optimum ITs vækstambitioner.